Bestik

Vi har et stort udvalg af bestik til hverdagsmaden og festmiddagene, der vil gøre måltiden til noget helt særligt. Ligegyldigt om du er til den klassiske stil eller gerne vil have noget nyt og anderledes, så har vi det du søger.

Guide: Sådan vedligeholder du bestik og service

Det er vigtigt at vaske sit nye service og bestik inden brug, for at slippe af med støvpartikler og lignede. På denne måde er du sikker på, at de nye produkter er helt rene. Det er vigtigt at vaske de værste madrester af sit bestik, inden det kommer i opvaskemaskinen. Sæt altid håndtaget nedad i stativet og overfyld ikke maskinen. På denne måde er du sikker på, at dit bestik bliver rent.

Service med guldkant og dekoration skal vaskes i hånden


For at undgå slid, skal du vaske dine dekorerede tallerkener, skåle eller glas i hånden, hvis ikke vaskeanvisningerne fortæller noget andet. Opvaskemaskinen slider nemlig på dekorationen eller guldkanten, så dit service gradvist bliver farveløst og kedeligt.

Køkkenredskaber og bestik i træ skal vaskes i hånden


Køkkenredskaber i træ som skåle, skeer eller bestik med træhåndtag skal vaskes i hånden. Opvaskemaskinen opløser nemlig træet og gør det kedeligt og blegt. Vores bestik er fra kvalitetsbevidstemærker og du får derfor noget bestik som du vil få glæde af mange år frem. Dine skarpe køkkenknive skal vaskes i hånden, for at de holder sig skarpe og brugbare. Opvaskemaskinen er nemlig for hård ved knivens fine slanke blad.

Beskyt dine træredskaber med madolie


Vi anbefaler at køkkenredskaber i træ smøres ind i madolie inden brug, og når det er tørt. Madolien sikrer nemlig mætningen og fremhævningen af træsorten. Det er vigtigt at smøre sine skærebræt, skeer eller skåle af træ ind i lidt madolie en gang imellem. Madolien beskytter nemlig træet, så det ikke revner, og så fremhæver det træets detaljer og farver.

Behandling af rustpletter


Hvis du ønsker at holde dit bestik smukt hele året, er det en god idé at pudse det et par gange om året. Små rustpletter på service og bestik kan normalt fjernes med pudsemiddel. Du kan dog også fjerne rustpletter på en mere naturlig måde ved at tilføje en blanding af citronsaft og lidt natron. Lad blandingen sidde nogle få minutter på det angrebne område og tør væk.

Undgå flyverust på rustfrit stål


Har du hørt om flyverust? Du skal passe på med, hvad du putter i din opvaskemaskine. Hvis du putter køkkenredskaber i jern i opvaskemaskinen, som fx nogle ostehøvle, kan rustpartikler fra disse redskaber flyve over på dit bestik, så der kommer rust - også selvom det er i rustfrit stål. Vær derfor opmærksom på at vaske alle dine redskaber i jern op i hånden, da du ellers kan risikere flyverust på dit ellers rustfrie stål.