Bag Sinnerups jubilæumskage med Nip

I anledning af Sinnerups 50 års jubilæum har dygtige Nip fra “Den Store Bagedyst” lavet en lækker opskrift på passionsfrugtkage. Her får du opskriften, bliver klogere på Nip i en Q&A og får tips & tricks til bagning.

I anledning af Sinnerups 50 års jubilæum har dygtige Nip fra “Den Store Bagedyst” lavet en lækker opskrift på passionsfrugtkage. Her får du opskriften, bliver klogere på Nip i en Q&A og får tips & tricks til bagning.

StelSkålbageartiklerMelsi
Passionsfrugtmousse

Passionsfrugtmousse

Start med at udbløde husblas i koldt vand. Kog passionsfrugtsaft, citronsaft og sukker op og lad det simre i 5-7 minutter. Smelt husblassen i og lad det køle lidt. Vend den afkølede passionsfrugtsirup og flødeskum sammen. Evt. af flere omgange. Hæld moussen i en fin silikoneform og læg den i fryseren til den er gennemfrossen. Gerne over natten.
Mazarinkage

Mazarinkage

Tænd ovnen på 175 grader. Riv marcipan på et groft rivejern og citronskal på et fint rivejern. Gem selve citronen til senere.
Pisk alle ingredienserne (pånær æg) sammen. Tilsæt herefter 1 æg ad gangen og pisk mellem hvert æg.
Fordel dejen i en foret springform (ca. 22-24 cm) og bag den midt i ovnen i ca. 25-30 minutter.
Når kagen er kold udstikkes en mindre kage på ca. 18-20 cm. Spis kanterne.
Vask springformen og læg bagepapir i bunden og kageplast i siderne.
Læg nu kagen tilbage midt i formen.
Hvid chokolademousse

Hvid chokolademousse

Læg husblas i blød i koldt vand.
Kog 2,5 dl piskefløde op, smelt husblassen i og hæld det over chokoladen, så det dækkes helt.
Lad det stå i 1 minuts tid og rør så fra midten af skålen, til det samler sig i en homogen creme.
Vend den afkølede chokoladecreme med flødeskum og hæld det over og udenom kagen, så den dækkes helt. Sæt kagen på køl til den har sat sig.
Hvad startede din interesse for bagning?

Hvad startede din interesse for bagning?

Jeg havde boet i udlandet i 3,5 år, hvor jeg havde arbejdet for rejsearrangøren TUI Nordic i blandt andet Thailand og Tjekkiet, og da jeg kom hjem, der vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle lave. Jeg tænkte over, om jeg skulle studere eller gå direkte i gang med at arbejde. Og imens jeg gik derhjemme, så var jeg sådan: “Jeg tror lige, at jeg bager en kage.” Så bagte jeg en kage, og den blev egentlig meget god, så det gjorde jeg igen næste dag - og så greb det om sig. Og jeg har aldrig kunnet bage før, skal det lige siges.

Hvordan vil du beskrive din bagestil?

Jeg vil beskrive mine kager som meget enkle, klassiske og feminine. Jeg kan godt lide, at de er meget farverige. Og så forsøger jeg at bage efter nye teknikker og nyfortolke klassikere.

Hvad inspirerer dig?

Jeg finder inspiration mange forskellige steder. Det kan faktisk godt bare være en ingrediens eller årstiden, der inspirerer mig. Om efteråret kan det eksempelvis være æbler, om foråret rabarber og om sommeren jordbær. Det kan også være blomster eller farvekombinationer, der inspirerer mig - det er det ofte, når jeg laver glazekager.

Hvad er din favoritingrediens?

Jeg bager helt vildt meget med nutella, og så elsker jeg også at bruge passionsfrugt og bær i mine kager, særligt jordbær og hindbær.

Kagetrend som du er særlig optaget af?

Jeg er vild med at glaze kager, da alt afhænger af temperatur og konsistens. Man ved derfor aldrig helt, hvordan resultatet bliver, så det handler om at vælge de rette farver, der spiller godt sammen. Man har en idé, om hvordan det skal være, men det er ikke altid, det ender ud, som man havde forestillet sig.

Har du et godt bagetip?

Mit bedste tip er faktisk bare, at man skal kaste sig ud i det, for det er jo bare en kage. Man kan altid bare bage en ny, hvis man synes, at det går meget galt. Jeg synes ikke, at man skal opgive, hvis ikke det lykkedes i første eller andet forsøg. Og man kan altid lære at bage - det er aldrig for sent. Jeg begyndte selv at bage for 5 år siden og havde kun bagt i 1½ år, da jeg var med i “Den Store Bagedyst”.

Hvad kan Sinnerup i forhold til bageuniverset?

Jeg synes virkelig, at der er et stort udvalg i Sinnerup nu, og det er rigtig fedt, at Sinnerup har alle mulige ting fra bageuniverset og til et prisniveau, som alle kan være med på. Jeg bruger dagligt de ting, som jeg har både til bagning og madlavning. Sinnerup-universet passer godt ind i min egen stil og det udstyr, som jeg i forvejen har, og der er mange forskellige ting, der kan bruges på kryds og tværs.

Har du nogle musthaves til køkkenet?

1)Helt klart Damaskus kniven! Jeg har den lille og skal helt sikkert også have den store.
2)Bakery silikoneformene synes jeg også er virkelig gode, og der er mange forskellige forme.
3)Bakery målebæger i glas er jeg også glad for, da den er enkel og praktisk.

Har du gang i nogle boligprojekter?

Vi flyttede i hus i januar, og det er jo en proces at komme ordentligt på plads. Nogle gange kan man godt tænke, at når man flytter ind, får man styr på indretningen med det samme - men sådan har det bare overhovedet ikke været. Der vil altid være noget, man mangler at ordne ved huset som en ny farve på væggen eller indretningen. Det er en proces at flytte, men jeg kan godt lide, at man gradvist finder ud af, hvordan alting skal sættes sammen og se ud.
Bliv inspireret med NipBag julekage med Nip