I 2021 vil de nordiske, jordnære og neutrale farver være i fokus, når det gælder de nyeste boligtrends 2021. Farverne for i år er nemlig først og fremmest inspireret af naturens nuancer, og 2021 står derfor i naturens tegn. De brunlige toner samt de smukke naturmaterialer vil vinde ind i de mange hjem, og ligeså vil velour og fløjl igen blive trendende i vores boligindretning. Vi vil også se, at de mere neutrale farver som sort og grå vil vinde en plads i vores bolighjerter. De formår nemlig at skabe balance og kontrast i indretningen, da de nedtoner de mere larmende farver. Alt i alt er vi vilde med farverne for 2021, da de skaber et godt mix mellem det naturlige, neutrale og farverige.