Efterårsmode

Der er dømt fri leg i garderoben!

Trenden dette efterår indbyder nemlig til alt fra cropped længder på bukserne til asymmetriske snit, store kraver og detaljerede ærmer.

Derudover er en af de helt store tendenser at investere i blød, ægte læder. Hvad end det er som bukser, en jakke eller lækre accessories.
Den asymmetriske trend omfavner de skæve snit og de sjove silhuetter, så de bliver mere spændende. Efterårets trend fortsætter med at rekonstruere klassiske items som blazer, skjorter og nederdele og giver dem mere kant.

Se bare Ickzy blazeren fra Créton der tager den klassiske stribede blazer og giver den et skarpt, sofistikeret look ved at tilføje et asymmetriske snit i bunden. Fuldend looket med de matchende Zuczy bukser eller et par cropped bukser, for at gøre udtrykket mere modigt og legende.
Når temperaturen igen er nede på et niveau, der inviterer det lidt mere rå materiale, læder, ind i efterårsgarderoben, så er det om at slå til. Brug det bløde læder både som overtøj, bukser, nederdel og accessories.

Style det rå lædermateriale med en blød, kraftig strik eller en let, feminin silkekjole for at skabe kontrast. Tag for eksempel Blaire lædernederdelen fra Object på til den vamsede Bertha sweater fra Créton – tilføj en ekstra læderdetalje med den lækre Laney skuldertaske, som har en mat overflade, der giver læderet det bløde udtryk.