Guide til flottere stueplanter

Hos Sinnerup har vi et stort udvalg af urtepotter og vaser i alverdens farver, former og designs, og i vores fysiske butikker har vi flere fine stueplanter alt efter tidens trends, så kom ind og se vores fine udvalg.

Urtepotter fra Sinnerup
Planter i indretningen er nærmest uundværlige for en hyggelig bolig med en hjemlig og levende atmosfære. Der er mange grunde til at indrette med planter, da de både er æstetiske og praktiske at have i hjemmet. Først og fremmest er grønne planter en nem måde at pifte boligen op på, og så passer de ind i alle hjem. Derudover har stueplanterne flere gode egenskaber. De er nemlig både gode for indeklimaet og akustikken i rummet, og så renser de luften.
Der er altså mange fine grunde til at passe ekstra meget på de grønne planter, men det er ikke altid lige nemt. Derfor har vi lavet en guide til dig, så du kan sikre dig, at dine stueplanter får et langt liv, så du kan have glæde af dem længe.  

Planter er forskellige

Planter er vidt forskellige, når det kommer til deres behov for vand, sollys, gødning, temperatur og omplantning. Det er derfor svært at svare på, hvor længe alle indendørs planter kan leve, da nogle holder 20-30 år, mens andre kun holder nogle få år. Dog kan de fleste planter, med den rette pleje, holde mere end blot én sæson. Det kan derfor være en fordel at sætte sig ind i de basale behov, som ens plante har, så den ikke drukner, tørrer ud eller får for lidt sol. Hvis du ikke har grønne fingre, kan du i stedet vælge nogle stueplanter, der er nemme at holde. Dog er der en række ting, som gælder for de fleste planter:

• Lad planterne få dagslys
For at de fleste planter kan trives, er det vigtigt, at de får masser af dagslys - så at lade dine planter stå på et badeværelse uden vinduer får du ikke meget glæde af. Dog er der forskel på, hvor meget lys de forskellige planter har brug for, da nogle har brug for indirekte sollys, mens andre har brug for direkte.

• Vand dine planter
Levende stueplanter skal selvfølgelig have vand, men der er forskel på, hvor meget dine planter har behov for. Hvis du er i tvivl, kan du mærke, om jorden er tør eller fugtig. Derudover kan du også overbruse dine planter af og til med en vandforstøver.

• Husk at gøde dem
Dine planter har brug for næring, men det er forskelligt, hvor meget de hver især har brug for. Dog er det oplagt at tilsætte lidt flydende gødning til vandkanden én gang om måneden i vækstperioden henover foråret og sommeren.

• Omplant dine stueplanter
Dine planter har brug for at blive omplantet engang imellem. Det er derfor en god idé at skifte jorden og give dem en større urtepotte ca. hvert andet år eller oftere, så de kan vokse sig større, få grønnere blade og blive endnu flottere.
Urtepotter fra Sinnerup

Vælg nemme stueplanter

Det er helt klart smartest at anskaffe sig nogle planter, der ikke kun er smukke, men også nemme at passe. Har man ikke grønne fingre, kan man vælge sine planter ud fra, hvor nemme de er at holde. Vi har samlet en liste af stueplanter, der både er smukke, moderne og lette at passe, når blot man kender deres behov. Flere af disse fine stueplanter er at finde i vores fysiske Sinnerup butikker.

1. Guldranke
Guldranken er en smuk klatreplante med fine hjerteformede blade, der foretrækker et lyst rumt, men dog ikke direkte sollys. Planten skal vandes ca. 1-2 gange om ugen og gerne med flydende gødning 1 gang om måneden i foråret og sommeren.  

2. Monstera
Monstera er en større plante med store fine blade med huller, der foretrækker et lyst rumt, men ikke direkte sollys. Planten behøver kun vand 1 gang om ugen, da den bedst kan lide at tørre ud mellem hver vanding. Hvis du ønsker, at den skal vokse meget, kan du tilsætte flydende gødning i vandet ca. 1 gang om måneden i foråret og sommeren.

3. Pilea
Pilea er en smuk plante med runde blade på en lang tynd stilk, der foretrækker et meget lyst rum, men dog ikke direkte sollys. Pileaplanten skal ca. vandes 1-2 gange hver anden uge. Brug en urtepotte med hul i, så vandet kan løbe fra, da Pileaplanten ikke har godt af at stå i for meget vand.

4. Ficus Ginseng
Ficus Ginseng er en unik plante, der ligner et lille træ med store rødder. Planten foretrækker at stå lyst og blive vandet regelmæssigt, inden jorden tørrer helt ud. Sæt den eventuelt i en urtepotte med hul og giv den flydende gødning 1-2 gange om måneden i foråret og sommeren.

5. Sukkulenter
Sukkulenter er små planter med tykke saftige blade. De er svære at slå ihjel, og der findes masser forskellige sorter at vælge imellem. De yndige planter foretrækker lys og behøver kun vand, når jorden er tørret ud fra sidste vanding.

6. Påfugleplante
Påfugleplanten har fået sit navn efter den smukke fugl, og det er ikke svært at se hvorfor. Planten har flere lange blade med striber, der ligner fjer. Planten foretrækker at blive vandet ca. 1 gang om ugen og stå lyst, men dog ikke i direkte sollys. Påfugleplanten kan heller ikke tåle træk.  
Urtepotter fra Sinnerup

Vælg de rette urtepotter

For at skabe det helt rette udtryk med dine planter, er det vigtigt at vælge de rette urtepotter. Har du brug for klassiske urtepotter, dekorative urtepotter, plantekasser, hængeurtepotter eller urtepotter med hul? Ved at vælge forskellige urtepotter, kan du skabe et varieret udtryk i din bolig, hvor nogle planter kommer mere til udtryk end andre. Brug fx en plantekasse eller en hængeurtepotte og lad dine planter skabe opmærksomhed i din indretning. Hos Sinnerup tilbyder vi mange forskellige urtepotter i alverdens farver, former og mønstre, så der er noget til ethvert hjem.

Urtepotter er også vigtige, når det kommer til plantens levetid. Er du bange for at vande dine planter for meget, kan du vælge urtepotter med hul eller lægge sten i bunden af en almindelige urtepotter. På den måde kan vandet sive fra, så rødderne ikke rådner.
Urtepotter fra Sinnerup

Mix dine planter og lav en grøn reol - det giver frisk luft

For at få dine planter endnu mere til udtryk i din indretning, kan du bruge dem på en anderledes og spændende måde. Mix forskellige planter i forskellige størrelser og sorter og lav en grøn reol, hvor dine planter kan skabe et spil mellem bøger og brugskunst. Lad for eksempel en efeu eller en guldranke bugte sig ned fra reolens top, mens kaktusser, aloe vera og fredsliljer tager plads inde i reolen. Dette giver dig en smart, dekorativ og stilfuld bogreol, der sikrer både opmærksomhed og frisk luft i rummet. Mix også dine planter med forskellige urtepotter og vaser i forskellige designs, farver, størrelser og materialer.