Gul design

INDRET MED GUL





Du kan bruge de gule toner i hjemmet og derigennem skabe en varm, glad og hyggelig stemning i din bolig. Det er en god måde at få det til at føles som solskin, også når vejret udenfor svigter.

Giv din bolig et frisk pust med møbler og interiør i gule toner. Det er kun fantasien der sætter grænserne for, hvor meget eller hvor lidt spræl du kunne tænke dig i dit hjem.


Gul er en fantastisk farve til vintermånederne, hvor det skandinaviske hjem hurtigt kan blive lidt koldt, så kan et par enkelte gule puder lyse rummet op og tilføje en positiv stemning. Du kan også tilføje en gul puf, for at skabe et brud i de traditionelle farver. Det kan være en god ide at blande stærke farver som Grøn, gul, rød, for at skabe liv i indretningen.

Du behøver ikke tage det store skridt og skifte til en gul sofa, du kan starte i det små. Tilføj lidt gule puder eller pynt hjemmet med de klassiske hoptimister i gule toner. Brugskunst og mindre interiør er en nem måde at inddrage de gule toner i indretningen på, uden at investere en masse tid eller penge i det.


En anden måde du kan trække de gule toner ind i hjemmet på, er at supplere dit stel med et gult stel. Du kan nemt bruge skålene fra det gule Stone stel, til opbevaring af smykker, nøgler, snacks eller lige andet du lyster. De små gule detaljer giver et dejligt pust i hjemmet og bidrager til en hyggelig stemning.



Tip: Hvis du er modig, så kan du male en hel væg gul. Du kan vælge en lysere tone gul, hvis du ønsker at udtrykke hygge. Du kan vælge en mørkere tone gul hvis du ønsker at skabe mere dybde i rummet. En gul væg vil være ideel til en billedvæg, for at skabe noget kontrast til billederne.