Into the comfortzone

bolig
Husker du at gøre nok for dig selv? I den travle hverdag kan vi hurtigt glemme os selv. Vi har måske travlt med at passe på familien, arbejdet, vores venner og planlægge ferier. Men vi skal huske at sætte tid af til os selv - også i hverdagen. Det handler om at gøre noget godt for dig selv. Gøre noget der giver dig glæde og har betydning for dig. Det behøver ikke at være stort, som at rejse til verdens ende og tilbage igen. Det er nok bare at gøre små ting som at pynte hjemmet med en smuk buket i en vase, få et blødt gulvtæppe under sofaen eller skifte sengetøjet til en rolig farve i et materiale, der føles blødt mod huden.
wellnesslanternermode
Det kan også være, at du skal sætte tid af til et langt bad med skønne dufte og blide sæber. Eller måske du trænger til forkæle dig selv med en ny taske, jakke eller et helt nyt outfit? 
Dit hjem og din garderobe er en del af dig. Det er her du samler energi. Det er her, du bruger det meste af din tid, og derfor er det så vigtigt at gøre noget godt for dig selv ved at passe på dit hjem. Om det er at fornye boligindretningen, garderoben eller forkæle dig selv med ægte wellness-stemning.
vaserlamper og belysningstue og living
Forkæl dig selv med fornyelse af din boligindretning 
I efteråret bevæger vi os ind i vores comfortzone, hvor vi sætter pris på hverdagens små øjeblikke, som vi ikke tænker på i hverdagen. Som duftlyset på badeværelset, stemningen i stuen, harmonien i indretningen eller hyggen i et godt tæppe.   
Vi guider dig igennem alt det, du kan gøre for at skabe fornyelse, wellness, hygge og ro i dit hjem - både når det gælder boligindretning, mode og livsstil.
cretonlysestager
Vi viser dig, hvordan du kan mixe & matche, skabe kontraster eller indrette et hjem med tone-i-tone. Vi guider dig også til, hvordan du kan gøre dit hvide hjem mere personligt og varmt med hjælp fra Lourdes fra ‘Nybyggerne’, når hun laver en makeover af Maria Thomsons nyrenoverede lejlighed. Og så får du masser af inspiration til boliginteriør, der sætter både farve, fantasi og personlighed på dit hjem med de nye produkter fra Annemette Voss. Du finder som altid også masser af modeinspiration, så du kan fornye din garderobe og gå efteråret i møde med en personlig og unik stil med vores skønne efterårsnyheder.
lysestager
Få varme og personlighed ind i dit hvide hjem
Bor du også i en hvid og klassisk bolig, hvor alt er moderne og nyt? Savner du en hjemlig og varm stemning, der efterlader en rolig atmosfære i din indretning, ligesom Maria og Lasse?  
pudermakeover artikel
I en nyrenoveret, lys lejlighed bor Maria sammen med kæresten Lasse. Deres lejlighed er klassisk, hvid og minimalistisk med få detaljer, mens kolde farvetoner dominerer det meste af indretningen. Sammen har de et ønske om at få mere varme og personlighed ind i deres hjem, så de kan slappe af og føle sig hjemme. Derfor har de fået hjælp af Lourdes fra ‘Nybyggerne’, der er lidt af en indretningsekspert og særligt god til at mikse nyt og gammelt og få en hjemlig stemning frem i indretningen. Du kan læse hele artiklen her og få inspiration til, hvordan du kan indrette hjemmet mere hyggeligt og varmt.
vaser
Få naturen ind i hjemmet med vaser og blomster
Duften og synet af blomster er lig med ægte selvforkælelse, og derfor er vaser også et must, så du kan få glæde af de smukke planter. Men vasen betyder meget for det overordnede helhedsindtryk af dine blomster. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige vase og sætte den sammen med de rigtige blomster. Bliv klogere på hvordan du sammensætter en flot blomsterbuket i vase, hvordan du vælger den helt rigtige vase, og hvordan du plejer dine blomster, så du får glæde af dem længst muligt med disse råd fra Sinnerup.
all by voss
Sæt farve, fantasi og personlighed på din indretning
Forny din bolig med farverige og fantasifulde designs af Annemette Voss og få en personlig og legende indretning. Du kender hende måske som vinderen af Den store bagedyst, kogebogsforfatter eller som tilbagevendende kok i Go’ morgen Danmark.
all by voss
Annemette Voss er på mange måder drevet af kreativitet i alt, hvad hun foretager sig. Og med sin bachelor i arkitektur fra Det kongelige Danske Kunstakademi var det kun naturligt, at kreativiteten endnu en gang kom ind i hendes liv. Denne gang blev det til universet ‘All By Voss’ med håndtegnet interiør af blandt andet farverige plakater, notesbøger og kort med fine, finurlige illustrationer, der tilfører hjemmet personlighed og fantasi. Mød hende her.
bad
Skab skøn wellness-stemning og slap af
En god måde at nyde øjeblikket og tage den med ro på er ved at få fokus på velvære, afslapning og wellness på badeværelset. Det er vi helt vilde med, for er der noget bedre end et varmt karbad i en behagelig, rolig og velduftende atmosfære? Badeværelset er i høj grad blevet et oplevelsesrum, men sådan har det ikke altid været. Badeværelset er nemlig tidligere blevet set som et praktisk rum, hvor vi opholdte os kortvarigt, hvilket har betydet, at rummets indretning og atmosfære ofte er blevet overset til fordel for stuen, soveværelset eller køkkenet.
badeværelse
Ved at fokusere på badeværelset og få dufte, planter og plejende sæber ind i rummet, bliver det et dejligt ritual at tage et bad. Badeværelset bliver pludselig et sted, hvor du rigtig kan lade op og forkæle dig selv. Du kan læse hele guiden her.
sengetøj
Indret hjemmet med rolige nuancer af beige
En smuk mark i solnedgangen, en sensommeraften på stranden eller en varm efterårshimmel over skoven. De varme naturlige nuancer og jordfarver, som kendetegner skoven, stranden og markerne, er en årets helt store trends.
De smukke nuancer af beige skaber en helt særlig ro, som kun jordfarver er i stand til at skabe. Denne ro vækker en følelse af taknemmelighed. En taknemmelighed over naturen, dens rolige farver og tanken om, at naturen er åben for os alle med sit omfavnende og rolige væsen. De varme farver omfavner kroppen og sindet og tager os med ud i naturens rolige nuancer, og det kan man ikke være andet end taknemmelig for - kan man? Du finder masser af inspiration til, hvordan du skaber et hjem med rolige, afslappede nuancer her.

sengetøj
Få en afslappende indretning på dit soveværelse
Soveværelset er et af hjemmets vigtigste rum, når det gælder afslapning og ro, da det er her, vi samler energi til en ny dag. Men det er ikke altid, at man kan finde ro i soveværelset - særligt ikke om sommeren, hvor solen skinner mere, end den plejer. Derfor har vi i Sinnerup lavet en guide, så du kan skabe en atmosfære, der gør det nemmere at slappe af og nyde din indretning, da den indbyder til ro og afslapning.