Klar til bålhygge

Klar til bålhygge!

Der findes ikke noget bedre, end at være sammen med dem, som vi holder af.  Og en af de bedste måder at være sammen på er, når vi giver tid til hinanden, og den tid kan opstå rundt om bålet. Inviter venner og familie til en skøn aften med udendørshygge og mad over bål og kom tættere på hinanden i de lyse sommermåneder.

Vi har samlet 6 ideer til haven, der kan give dig, din familie og dine gæster en hyggelig dag ved bålet.

1. Et godt ildfad

En buet form af stål på et lavt stativ kan være en glimrende løsning til et mindre bål, når man skal hygge sig i haven. Gode bålhandsker er uundværlige, når du håndterer varme gryder og pander, og det kan derfor være en rigtig god idé at anskaffe sig et sådant par, hvis I har planer om at lave mad over bål. Når I har fået gang i bålet, og gløderne er kommet frem, er det også skønt med et par snobrødspinde og spyd til skumfiduser - efter nogle minutter er der friskbagt brød og varme lækre skumfiduser, som du kan nyde med venner og familie - klassisk bålhygge er dog det bedste!

Find grillfad, spyder og handsker her

2. Klassiker på bålet

Skal det være ekstra hyggeligt, og har du en sød tand, kan du invitere familie og venner på varme pandekager eller popcorn over bål! Vores Garden Life-serie har alt til en hyggelig dag ved bålet, så I nemt og overskueligt kan bikse lækkerier sammen over gløderne. Varm panden op med lidt smør, hæl lidt pandekagedej på panden og varm dem til de er lysebrune på hver side. Server dem med sukker, syltetøj eller is og nyd dem, mens de stadig er lune. En anden nem klassiker på bål er popcorn! Hæl lidt popcorn i bålgryden sammen med lid olie. Varm dem over gløderne til de alle er færdige og drys til sidst med lidt salt - nemt og lækkert for hele familien!

Find pandekage panden her

3. Tilbered en gryderet på grillen!

MADLAVNING PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

Jonas Gerdes Vigkilde, 40 år
Kogebogsforfatter, kok, dommer på Family Food Fight - Dommer-Duellen på Kanal 4 og stifter af Fars Køkkenskole.
Jonas har en mission om at inspirere de danske familier til at lave mere mad sammen. Jonas har de sidste syv år spredt sit budskab til 16 kommuner gennem projektet Fars Køkkenskole. Han har lavet opskrifter til Sinnerup, der nemt kan tilberedes både indenfor på komfuret og udenfor over bål eller i en gryde på grillen. De er bygget op, så både børn og voksne kan være med.

Kalkun-Stroganoff
Til 4 pers. Tid: 40 min.
500 g kalkun                          
1½-2 spsk. mel        
1 spsk. olie              
1 løg      
1 fed hvidløg          
2 gulerødder                                                      
1 persillerod
1 tsk. paprika
3 dl vand + ½ bouillonterning
(grøntsags- eller hønsebouillon)
2 dl. madlavningsfløde
2 spsk. tomatpure
Salt og peber
Tilbehør: Kartoffelmos

Sådan gør i
1.Sæt en gryde med vand over til bouillon.
2.Pil og hak løg og hvidløg fint.
3.Skræl gulerødder og persillerod og skær dem i fine tern.
4.Tag et nyt skærebræt og en ny kniv og skær kalkunen i strimler.
5.Steg grøntsagerne i en gryde med 1 spsk. olie i et par minutter.
6.Tilsæt kalkunen og rør godt.
7.Tilsæt melet og rør igen. Pas
på – det kan nemt brænde på.
8.Hæld salt, peber og paprika i.
9.Hæld bouillon og tomatpure i, og lad retten simre ved lav varme.
10.Efter ca. 5 min runder I retten af med lidt madlavningsfløde.
11.Lad retten småsimre i 5-10 min.
12.Forbered noget tilbehør til ­retten – lav couscous, kog ris eller kartofler til.
13.Smag retten til med salt og peber.

De voksne hakker løg og hvidløg fint. Styrer gryden og passer på, at det ikke brænder på. Finder på noget lækkert tilbehør til retten.

Børnene tager sig af gulerødder og persillerod. Tilsætter alle ingredienserne undervejs. Smager retten til, og fortæller de voksne, at de har fuldstændig styr på kalkunen.

4. Undgå dehydrering i sommervarmen!

Varme sommerdage og -aftener indbyder til fester og hyggelige stunder med familie og gode venner.
Her er det altid vigtigt at huske at drikke rigeligt med væske i de mange varme timer i solen, og derfor er dette lækre tilbehør til din næste fest i vores personlige top 6!

Sættet består af et dispensersæt med to beholdere á 4 liter med en smart tappefunktion og metalstand. Med den kan du tappe din yndlingsdrink eller læskedrik direkte fra beholderen og på den måde holde glasset fyldt! Beholderne er ikke kun smarte i varmen, men de er også smukke at have stående på havebordet, da man kan se de friske frugter og de flotte farver gennem glasset.
Du kan servere dine drinks i disse smarte glas med låg. De sørger nemlig for at holde insekter væk, og så er de nemme at have med til både fest i baghaven og picnic i parken.

TIP! Brug vores cool metalsugerør her, for både at fuldende det smarte look, men også for at støtte bæredygtighed ved at droppe plastikken.

Find dispensersættet her og  find glas med låg her

5. Sørg for hyggelig belysning i haven

Der sker noget helt særligt, når levende lys sætter stemningen i haven. Lys og varme inviterer nemlig til lange hyggelige aftener på terrassen og i haven. Du kan nemt oplyse og gøre haven indbydende med nogle oliefakler, lanterner og lyskæder, der lyser området op og skaber en hyggelig stemning i haven. Placer nogle lanterner nær terrasseens bløde møbler og nyd det hyggelige og varme lys fra flammerne.

Tip! Du kan nemt forlænge den viste lyskæde med endnu en kæde - de sættes blot sammen.
Lyskæden er nemlig designet til, at man kan forlænge den, ved at købe flere og sætte dem sammen til én lang lyskæde.



Find lyskæden her, LED-lanterne her og kuglefakkel her