Organiske former

INDRET MED ORGANISKE FORMER

En af de nyere boligtrends, som vi kommer til at se meget til i 2022, og som vi har gjort de sidste par år, er designs i et organisk formsprog med ujævne kanter og bløde former. Og det er måske ikke så underligt, da 2022 fortsat står i naturens tegn. Desuden er året også kendetegnet ved en genfunden inspiration i 70'erne, og i 70'erne havde de også en helt særlig forkærlighed for de organiske former. Det bølgende, organiske udtryk kommer vi til at se på stort set alt boliginteriør, men særligt på vaser, lysestager og vandglas i farvet glas.
vaser organiske former

Organsike designs

Vi kommer også til at se det organiske design på møbler, lamper og stel, hvor et bølget udtryk er med til at give indretningen et dynamisk look. De ujævne og organiske former står i smuk kontrast til hjemmets øvrige former, som oftest er kantede eller med lige linjer. På denne måde er de organiske former med til at balancere den moderne indretning og gøre helhedsindtrykket mere harmonisk, som skaber ro for øjet.
stel organiske formervaser

Den uperfekte form

Den nye trend med organiske former i indretningen kan ses som et slags opgør med de perfekte lige linjer, der længe har præget den moderne indretning. De organiske, finurlige former forsøger i stedet at efterligne formerne i naturen som havets bølger, træets bark, landskabet eller skyerne. Det efterlader designs med et mere legende udtryk, som er skabt med inspiration i naturens mange ansigter. Det bløde look er med sine rolige former, uden skarpe kanter og linjer, med til at skabe et beroligende udtryk i boligindretningen.
vaservaser

Indret med bløde former

Du kan nemt indrette hjemmet med de unikke og anderledes former ved at tilføje enkelte design som vaser eller lysestager til din indretning. Du kan også pifte borddækningen op med nogle farvede glas i et bølget, krøllet design eller med det smukke New Blossom stel. Det giver et organisk og spændende udtryk til middagen med kun få virkemidler.
Hvis du ønsker at få de organiske former endnu mere ind i hjemmet, kan du vælge en sofa med bløde linjer, hvor skarpe hjørner og vinkler er glattet ud. De bløde linjer gør møblerne ekstra indbydende og øger komforten, da de runde kanter omfavner og følger kroppens form. Møbler i organiske designs bløder hjemmet op og skaber kontrast til de hårde linjer, der ellers finder sted i boligindretningen.
sofavaser

Klassike møbler

Indret hjemmet med klassiske møbler i smukke designs med et organisk formsprog. Møbler med et organisk design har et tidløst udtryk over sig, som gør at de holder år efter år. Invester fx i en Victor stol, Kato stol eller Champion stol, der alle har det tilfælles, at de er lavet i høj kvalitet, gode materialer og i et organisk, blødt formsprog, der følger kroppen. Deres tidløse design gør, at de let falder ind i de fleste hjem og kan mikses med dine øvrige designs.
Victor stolstol