Lys & stager

Udforsk vores betagende udvalg af lysestager, lanterner, lysholdere, kalenderlys, lysspyd og meget mere hos Sinnerup. Uanset om du ønsker at skabe hyggelig stemning med fyrfadslys, en unik borddekoration eller advents- eller kalenderlys til juletiden, har vi et væld af muligheder. Vores sortiment spænder fra minimalistiske og stilrene designs til mere ekstravagante og farverige designs. Uanset dit behov og stilpræference vil vores udvalg tilføre dit hjem charme og lys på en skøn måde.

Flotte lysestager i stilrent design

Levende lys kan noget helt særligt. De giver hygge og sjæl til ethvert rum i boligen, og om vinteren giver de også lidt ekstra varme. Lysestager er dermed ikke kun praktiske, de er også en vigtig del af indretningen. Lysestager kommer i mange former, farver og materialer, og du kan helt sikkert finde nogle flotte lysestager i vores sortiment, som passer til dit hjem.

Sådan indretter du med lysestager

Når du skal indrette med lysestager fra Sinnerup er mulighederne mange. Du kan med fordel sætte flere lysestager sammen for at få mere dynamik i indretningen. En lysestage kan se lidt enlig og malplaceret ud, men to eller flere stykker sammen giver balance til indretningen.

Det skønne ved lysestager er, at du nemt kan finde nogle, der passer ind i den stil, du allerede har indrettet i din bolig. Derudover er de også uproblematiske at skifte ud, hvis du trænger til et frisk pust i hjemmet. Da lysestager kan bruges i alle rum i huset, kan du også nemt omrokere dine lysestager, og på den måde sker der noget nyt, uden du skal til at købe nyt.

Det er nemt at lege med sammensætningen af lysestager. Du kan vælge den klassiske løsning med to ens stager, men du kan også være mere kreativ i din tilgang. Sæt for eksempel en lysestage af porcelæn sammen med en lysestage af metal. Eller prøv at sætte flere farver sammen. Det kan for eksempel være tre lysestager i farverne hvid, rosa og mintgrøn. Vores udvalg er stort, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke af flotte lysestager du vælger til dit hjem.