Vi kigger her på 6 klassiske materialer, og hvordan du skal behandle dem
Uld Et stærkt naturmateriale, der har en selvrensende evne, og lige nøjagtig denne fantastiske egenskab glemmer vi ofte - vi er simpelthen blevet for vant til at smide vores tøj til vask hver gang, vi har haft det på. Uld har mere brug for at blive luftet end vasket, så du kan derfor sagtens gå med den samme uldtrøje i mange dage, uger eller måneder uden at den lugter af sved. Ofte kan uld nøjes med blot at blive luftet et par timer, hvorefter materialet er friskt igen. Vask derfor kun når det trænger, for eksempel hvis det er synligt beskidt.
Når du skal vaske dit uldtøj, så behandl det altid med uldvaskemiddel og et uldprogram, da uld består af et naturligt fedtstof, som udtørrer ved brug af almindeligt vaskemiddel. Uldvaskemiddel tørrer derimod for, at det bibeholder sin naturlige balance.
Silke Investerer man i kvalitetsmaterialet silke, er det vigtigt også at behandle det korrekt. Vask din silke som du vil vaske din uld. Undgå at vaske silke for ofte, medmindre det virkelig trænger, og hæng det i stedet for til luftning efter brug. Vask altid hele tøjet og ikke kun, hvor der er en plet, da det vil lave skjolder på tøjet.
Silke kan desuden ikke tåle at få parfume eller deodorant på sig samt direkte sollys i længere tid.
Følg altid vaskeanvisningen, hvis du skal vaske silke i vaskemaskinen og brug altid silkevaskemiddel for at skåne de fine fibre. Bemærk at silke aldrig må vaskes med blegemiddel, vrides efter vask, samt skal holdes væk fra alkoholbaserede produkter som parfume.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ikke alt silke kan tåle vask, så følg derfor altid hvad vaskeanvisningen siger. Vaskes silke ved højere temperaturer end, hvad vaskeanvisningen fortæller, så ”dør” silken, den bliver glansløs, stiv og grå.