Opbevaring

Vi bruger dem overalt i huset - kasser, krukker, æsker, kurve - you name it! At have muligheden for praktisk opbevaring af alt fra legetøj, magasiner og bøger med videre er nøglen til et ryddeligt og nydeligt hjem. Her på siden finder du en masse forskellige bud på opbevaring, som kan gøre det lidt lettere at holde styr på hjemmet.

Opbevaringskasser i mange former

Vi ved alle, hvor travl hverdagen kan være, og det er svært at finde tiden til det hele. Det bliver ikke nemmere når huset roder på alle fronter, så derfor er nem og dekorativ opbevaring vigtigere end man umiddelbart skulle tro. Hvordan du ønsker at opbevare dine ting, er helt op til dig. Hos Sinnerup ser vi en tendens til, at mange kombinerer æsker, kasser, smukke krukker og kurve med videre for på den måde at gøre selve opbevaringen til en varieret del af indretningen. Og det er der også rig mulighed for i vores brede udvalg, her kan du både finde kasser og æsker med dekorative illustrationer og prints, såvel som gode kurve i mange forskellige materialer og designs. Ligeledes har vi også krukker mv. til opbevaring af nipsting. Vi har samlet et bredt udvalg af opbevaringsløsninger i forskellige størrelser, for at give dig muligheden for at vælge netop det, som du har brug for til praktisk opbevaring.

Opbevaring i alle rum spare dig for tid


Alle, som har børn, ved, at de kære små næppe begrænser deres udfoldelse til ét rum. Derfor kan hjemmet hurtigt komme til at ligne et eksploderet pulterrum, når der rigtig har været gang i gaden. Her kan det ofte være en fordel, at have opbevaringsmuligheder fordelt i hvert rum, så man let og hurtigt kan gøre værelser, stue osv. ryddeligt uden at skulle trave frem og tilbage mellem rummene. Det giver dig også muligheden for at mixe og matche flere typer af opbevaring, som kan være med til at give hvert rum et særligt look. Nogle vælger eksempelvis, at gøre selve opbevaringskasserne til en fremtrædende del af indretningen, ved at lave en hel væg med kasser, eller hænge trådkurve på væggen. (Sidstnævnte kan også danne rammen om sjove "ryd op lege" med børnene, hvis de skal ramme legetøjet i kurvene, som en anden basketball spiller :-))

Hvis du er i tvivl om, hvilke opbevaringsmuligheder eller opbevaringskasser, som passer til netop det ønske du har, så er du altid meget velkommen til at kontakte vores kundeservice for råd og vejledning.