Pastel design

INDRET MED LAVENDEL



En af de helt store tendenser for 2019 er de lyse pastelfarver som mint, linen blue, lys gul og lavendel. Pastellerne havde allerede sit indtog i de nordiske hjem i forrige år, men især pastellerne linen blue og lavendel er blevet de nye trendende farver. De farverige, lyse nuancer bliver nemlig en af de mest farverige nuancer for 2019 og kommer med det livlige og glade farvespil til at stå i kontrast til de mere varme og jordnære farver.



Pasteller er med til at lyse rummet op og tilføre liv til indretningen uden at larme for meget. De farverige pasteller har nemlig personlighed, men er samtidig også mere neutrale end de skarpe og klare farver. Derfor kan du sagtens slippe afsted med at male en hel væg eller hive møbler ind i din favorit pastel uden at udtrykket bliver for fremtrædende. Det er dog en god idé at lade de forskellige nuancer komplementere hinanden, så udtrykket bliver harmonisk, roligt og balanceret. Det mere vovede farvevalg har mere personlighed end de traditionelle hvide vægge og skaber et kontrastfyldt spil til hjemmets øvrige farver.


De lyse farver som lavendel og linen blue behøver ikke nødvendigvis at gøre hjemmet feminint. Du kan nemlig sagtens kombinere nogle få rå og mørkere elementer til indretningen og på denne måde tilføre lidt mere kontrast. Det rå modspil vil nedtone det søde og feminine look og gøre boligen lidt mere cool og efterlade en nordisk præget stil. Hvid, grå, sort og varme jordfarver er også farver, som du nemt kan kombinere de lyse pasteller med. Især de gyldne metaller som messing og kobber og naturmaterialer som træ er farver, der skaber et fortryllende modspil til de milde og sarte pasteller.


Du kan nemt få de smukke farver ind i hjemmet uden nødvendigvis at tage et stort skridt og male væggene eller tilføje en ny pastelfarvet sofa. De små ting kan også gøre det. Læg en mint eller linen blue pude på sengen, lænestolen eller i sofaen og lad de fine farver lyse hjemmet op på ny eller forny dit sengetøj med nogle friske farver. Du kan også nemt pifte køkkenet op med et par pastelfarvede viskestykker. De rosa eller linen blue viskestykker giver dit køkken et helt nyt og forfriskende udtryk. Mix de forskellige pasteller og lad en rød tråd forbinde rummet.