Sådan laver du en smuk blomsterbuket i vase

Vasen betyder meget for det overordnede helhedsindtryk af dine blomster. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige vase og sætte den sammen med de rigtige blomster. Bliv klogere på hvordan du sammensætter en flot blomsterbuket i vase, hvordan du vælger den helt rigtige vase, og hvordan du plejer dine blomster, så du får glæde af dem længst muligt med disse råd fra Sinnerup.
vaser

Høje vaser kræver lange blomster

Høje vaser er smukke at se på. De har nemlig et elegant og betagende udtryk over sig, der efterlader en rolig atmosfære i rummet, hvis altså blomsterne og vasen passer sammen. Det er nemlig vigtigt at vælge nogle blomster, der passer til vasen, så udtrykket bliver balanceret.
Har du en høj vase, er det derfor bedst at vælge nogle blomster, der også er høje, så buketten ikke forsvinder, og så vasen ikke ser for overvældende ud. Er din høje vase slank og lige passer den bedst til de lidt mere enkle buketter med fx liljer. Er din høje vase derimod mere rummelig og organisk, passer den bedre til en lidt kraftigere buket. Her er det en god idé, at vasen er smallere i halsen end i kroppen, så buketten falder flot.

Leder du efter en høj vase, der er perfekt til de lange buketter, finder du både vaser i glas, keramik eller porcelæn, der er en god løsning. Det vigtigste er dog at huske, at stilkene skal nå hele vejen ned til bunden af vasen.
vaser

Lave vaser med små buketter

De små vaser larmer ikke for meget i indretningen, og de er derfor nemme at placere i hjemmets mange rum, uden at de tiltrækker for meget opmærksomhed.
Lave vaser ser flottest ud med lave buketter, hvor blomsterstilkene når vasens bund og ikke står og flyver i vandet. Det skaber nemlig den bedste balance og harmoni. Du skal derfor kigge efter lave blomster eller beskære din buket, så den passer til vasens højde. Det gør dog ikke noget, at buketten har volumen og rækker ud over vasehalsen, som især vil se flot ud til de runde, små vaser.

Du kan både bruge små, runde vaser med et klassisk design, eller du kan bruge de lidt mere vovede vaser, der udforsker form og farve. Udforsk vores udvalg af forskellige stilarter og bliv inspireret til den rette vase.
vaser

Slanke vaser med enkelte blomster

En enkelt blomst eller to i en fin, smal vase udsender et elegant og enkelt udtryk. Leder du efter en vase, der tager sig godt ud til en enkelt blomst, skal du kigge efter slanke, smalle vaser. Det er vigtigt, at vasen er smal, så blomsten ikke skøjter rundt i den store vasehals, da det udsender et rodet og klodset look. Gå i stedet efter vaser med en smal åbning, så stilken bliver holdt på plads. I Sinnerup har vi flere slanke vaser, som passer til en enkelt blomst eller to - det giver et helt særligt look og får naturen ind på en elegant måde.
vaser

5 råd til den perfekte blomsterbuket

• Beskær blomsterne, så de passer i højden til din vase. Husk at stilkene skal ramme bunden.

• Fjern de blade fra stilken, der når under vasens hals.

• Lad de stærkeste stilke danne rammen i vasen, så de kan bære de bløde stilke.

• Bland forskellige højder, former og farver.

• Sammensæt blomsterne på en organisk måde, så buketten hele tiden varierer i farve, størrelse og form.
vaser

5 råd der får dine blomster til at leve længere

• Vask vasen grundigt inden brug, så bakterier ikke får vandet til at rådne.

• Snit stilkene skråt, så blomsterne kan optage vandet.

• Sæt ikke buketten i direkte sol eller varme, da temperaturen kan forkorte blomsternes levetid.

• Sæt buketten et koldt sted om natten.  

• Skift vand hver dag (minimum hver tredje dag), så vandet holder sig rent, og så blomsterne ikke rådner.

Se vores flotte vaser

Vaser i glas: Se vores glasvaser her

Vaser i keramik: Se vores keramikvaser her

Vaser i porcelæn: Se vores porcelænsvaser her

Vaser i stentøj: Se vores stentøjsvaser her