Guide: Sådan skaber du ro i soveværelset

sengetøjSengetøj
Soveværelset er et af hjemmets vigtigste rum, da det er her, vi samler energi til en ny dag. Men det er ikke altid, at man kan finde ro i soveværelset - særligt ikke om sommeren, hvor solen skinner mere, end den plejer. Derfor har Sinnerup lavet en guide, så du kan skabe en atmosfære, der gør det nemmere at slappe af.
vasersengebord

Minimalistisk indretning

Når det handler om at få den rette stemning i soveværelset, er det en god idé at holde indretningen minimalistisk. Lad et farvetema skabe en rød tråd i rummet, så det ikke larmer for meget. Det er roligt for øjet, når elementerne er bundet sammen.
urtepotter

Grønne planter

Naturen får mange mennesker til at slappe af. Det kan derfor være en god idé at indrette med et par planter i soveværelset, da de både sørger for frisk luft og giver rummet et roligt udtryk. Den grønne farve har en beroligende og afstressende effekt, og så er det en farve, der er rar for øjet. Vælg nogle urtepotter, der passer ind i indretningen og skaber en rød tråd.
sengetøjpuffer

Rolige eller mørke farver

Farverne i indretningen kan være med til at skabe ro i tankerne, men de kan også gøre det modsatte. Der findes flere rolige farver, der kan være en fin idé at bruge i soveværelset. For udover grøn er der både blå og gul, der skulle have en afslappende effekt. Som regel er det bedre at vælge matte farver end dem med glans, da de skaber mindre genskin, og derfor også gør det lettere at falde til ro. Dog er det altid en god idé at vælge de farver, som man selv kan lide, og som virker beroligende på en. Overvej fx farvevalg på sengetøj, puder, plaider, urtepotter og billeder.
lamper

Belysning

Den rette belysning er vigtig - også i soveværelset. Det er forskelligt, hvad for noget lys, vi har behov for hver især. Nogle læser i sengen, nogle har garderobe i værelset og andre kontor. Derfor er det ikke alle, der har brug for kraftigt lys og omvendt afdæmpet. Er du typen, der læser i sengen eller vågner om natten, er det oplagt med en bord- eller sengelampe. Er soveværelset et sted, som du kun sover i, er en rolig og afdæmpet belysning et godt valg. Har du derimod garderobe eller kontor i soveværelset, er det smart med en kraftig belysning, så du kan få et overblik over dit tøj eller arbejde. Det er op til den enkelte at vælge den belysning, der passer til ens dagligdag.

For at få den bedste søvn, er det vigtigt at holde alt lys ude, da lys påvirker kvaliteten af vores søvn. Sluk alt lys, selv standby-lyset på TV’et eller computeren.
sengetøj

Behageligt sengetøj

Det er vigtigt at have noget behageligt sengetøj, der er blødt og åndbart for huden - og i en farve, der er rolig for dig. Vælg eventuelt sengetøj, der passer ind i din indretning. Benyt fx Waves eller Stripes og skab et roligt udtryk i soveværelset med behageligt og æstetisk sengetøj.
1) Sluk alt lys - selv standby-lyset på TV’et eller computeren - og benyt et mørklægningsgardin.

2) Hold temperaturen i soveværelset under 25 grader og allerhelst på 16-18 grader.

3) Sørg for at elektronik ikke forstyrrer om natten. Sæt mobilen på flytilstand og undgå at sidde ved skærmen lige inden sengetid, da det blå-hvide lys får hjernen til at tro, at det er dag.

4) Undgå arbejde eller motion lige inden sengetid, da det kan være svært at falde til ro.

5) Drop koffeinholdige drikke og sukkeret sent om aftenen.  

6) Gå gerne tidligt i seng og sov mellem 7-9 timer hver nat.

7) Sørg for at lufte ud om morgenen og aftenen, så du får frisk luft og en god temperatur på soveværelset.

8) Tag gerne et varmt bad, inden du skal sove.

9) Indret soveværelset i rolige og mørke farver.

10) Vælg en seng, der passer til din krop.