Sengetøj

Der er intet bedre end at lægge sig i en seng med nyt sengetøj! Find et kæmpe udvalg af kvalitets sengetøj, både til enkelt og dobbelt dyne.  Find sengetøj i mange forskellige farver og mønstre, som kan være med til at sætte dit personlige præg i soveværelset.

Vejledning i valg af sengetøjstørrelse

Når du vælger sengetøj, er det vigtigt at tage højde for størrelsen, så det passer perfekt til din seng. Vi har et bredt udvalg af sengetøj i forskellige størrelser, så du kan finde det perfekte sengetøj til din seng. Her er en oversigt over de forskellige størrelser og mål, så du kan finde ud af, hvilken størrelse der passer bedst til din seng:

- 140x200 cm (alm. længde): Denne størrelse er den mest almindelige størrelse til en enkeltseng i Danmark. Sengetøj i denne størrelse passer til en seng, der er 90x200 cm, og den er også passende til en seng på 120x200 cm, hvis du ønsker mere dyne- og pudeoverhæng.

- 140x220 cm (ekstra længde): Hvis din seng er længere end 200 cm, vil denne størrelse være passende. Denne størrelse passer også til en seng på 90x220 cm, så hvis du har en seng i denne størrelse, kan du vælge sengetøj i denne størrelse for at sikre, at sengetøjet passer perfekt.

- 200x220 cm: Dette er den mest almindelige størrelse til en dobbeltseng i Danmark. Sengetøj i denne størrelse passer til en seng, der er 140x200 cm eller 160x200 cm, hvis du ønsker mere dyne- og pudeoverhæng.

ONESIZE: Vi tilbyder også sengetøj i ONESIZE, som er en størrelse, der passer til mange forskellige sengestørrelser. ONESIZE-sengetøj er normalt større end 200x220 cm, så det passer til større senge eller mindre senge med mere dyne- og pudeoverhæng.

Farverigt sengetøj til din stil

Farver og design på sengetøj er vigtige faktorer at overveje, når du skal købe sengetøj til dit soveværelse. Dit sengetøj kan have en stor indflydelse på den samlede atmosfære og stil i dit rum. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af farver og designs til vores sengetøj, så du kan vælge den perfekte farve til at matche din indretningsstil.

Vi har et stort udvalg af farver til sengetøj, herunder klassisk hvidt og beige, blåt og grønt, varmt gult og brunt samt stilfuldt sort og gråt sengetøj. Du kan vælge en enkelt farve til dit sengetøj for at skabe et elegant og minimalistisk look, eller du kan mixe og matche farver for at skabe en mere dynamisk og personlig stil.

Ud over farver kan du også vælge mellem forskellige design på vores sengetøj. Vi tilbyder alt fra enkle og tidløse designs til mere komplekse mønstre og prints. Vores udvalg af sengetøj inkluderer alt fra blomsterprint og stribede mønstre til mere moderne geometriske designs. Uanset hvilken stil du foretrækker, har vi noget for enhver smag.

Sengetøj - vedligeholdelse og pleje

Et smukt, frisk og behageligt sengelinned er vigtigt for en god nattesøvn. Der er nemlig ikke noget bedre, end at ligge i sengen med et rent og nyt dynebetræk over kroppen. Det er derfor vigtigt at holde sengetøjet behageligt og smukt, så det både føles rart mod huden og ser præsentabelt ud på sengen. Vi har derfor opstillet nogle gode råd, tips og trick til, hvordan du passer bedst muligt på dit sengetøj, så det holder sig rent, flot og behageligt i lang tid.

Vask altid sengetøj før brug

For at holde dit sengetøj smukt og rent, er det vigtigt at vaske dit betræk inden brug. Vask med samme farve eller lignende, da sengetøjet kan indeholde overskydende farve de første par vaske.

Vask med vrangen ud

Skån dit sengetøj og bevar den flotte farve ved at vende vrangsiden ud af. dette bevarer stoffets fibre og farve, og så beskytter du sengetøjets blødhed. Når du vasker dynebetræk, skal du huske ikke at fylde vaskemaskinen for meget op.

Lyn lynlåsen under vask

Ikke alt sengetøj har en lukkefunktion, men hvis dit dynebetræk har, så hold det lukket, når du vasker. Sengelinned fra Juna og Södahl er udstyret med en lynlås, som gør, at tøj og pudebetræk ikke vikler sig ind i betrækket.

Undgå skyllemiddel

Det er en god idé at undgå skyllemiddel, da skyllemiddel ødelægger tekstilfibrene i betrækket. Hvis du ønsker et blødt sengelinned, kan du eventuelt tilføje lidt eddike til vasken. Edikke blødgør og fjerner sæbe og kalk, og så er det skånsomt for miljøet.

Vask ved 60 grader

Sørg for at vaske dit sengetøj ved 60 grader, for at det bliver helt rent og hygiejnen holdes i top. Når du vasker ved 60 grader, binder farven sig også, og sengetøjet holder sig flot og pænt.
Det anbefales at skifte sengetøj hver 14. dag, så bakterier udryddes.

Lad sengetøjet lufttørre

Hvis du gerne vil bevare sengetøjets kvalitet længst muligt, er det bedst at hænge dynebetrækket til tørre. Tørretumbler slider nemlig på betrækkets stofibre, men giver dog det blødeste resultat. Når du hænger dit sengetøj udenfor, får du et frisk og dejligt dynebetræk, der dufter skønt af natur.

Fold dit sengetøj sammen på vrangen

Når du har vasket dit sengetøj på vrangen, er det en god idé også at folde det på vrangen. På denne måde er det hurtigt og nemt at skifte sengetøj. Stik hænderne ind i betrækket og grib fat i hvert hjørne. Tag fat i dynen i hvert hjørne og slå dynebetrækket omkring.