Bordlamper

Find en bordlampe, der fuldender indretningen hjemme hos dig. Opdag vores udvalg af bordlamper i et væld af stilarter og materialer – vi har noget for enhver smag. Om du er til det farverige, det minimalistiske eller det humoristiske, finder du din nye bordlampe i vores udvalg.

En bordlampe til hyggebelysning og stemning

Selv om navnet antyder et bestemt anvendelsesområde, kan en bordlampe bruges mange andre steder end på bordet. Der findes selvfølgelig modeller, der er tænkt som skrivebordslamper, og som egner sig godt som arbejdslamper på eksempelvis hjemmekontoret, eller når du skal bruge et godt lys til at lægge puslespil, læse avisen eller noget helt tredje.

Men der er også et væld af andre bordlamper, der i højere grad kan bruges som stemningsskabere og kilder til hyggelig belysning i hjemmet. Og det er bestemt ikke begrænset til bordene. En bordlampe er perfekt til at lyse de lidt mørkere hjørner i hjemmet op, når de placeres på kommoder, i vindueskarme eller måske på det lille sidebord ved siden af sofaen.

Vælg en genopladelig LED-bordlampe eller -lanterne

Efterhånden findes der et stort udvalg af smarte LED-bordlamper i alskens forskellige udformninger. Hos Sinnerup finder du forskellige lanterner, der kan give hyggebelysning på bordene, men også placeres på gulvet eller i reolen. Vores LED-bordlamper med navnet Cocoon er særligt designet til at give et blødt og behageligt lys, der spreder ro og skaber en afslappet atmosfære i stuen eller i soveværelset.

Den helt store fordel ved de genopladelige LED-bordlamper er, at du ikke er afhængig af at skulle placere dem i nærheden af en stikkontakt. Du kan let tage dem med dig rundt i hjemmet, alt efter hvor du har brug for arbejds- eller hyggelys.

Er du mest til en neutral eller farverig bordlampe?

Ud over de fine lanterner og LED-bordlamper i enkle design og neutrale farver findes der også farverige genopladelige bordlamper, der kan sætte skub i indretningen på den lidt mere sprælske måde. Brug en iøjnefaldende lampe som blikfang i en ellers neutral indretning eller gå all in på farver i hjemmet. Det er helt op til dig. Match farven på din bordlampe med farverne på puder, vaser og malerier for at skabe en rød tråd, der giver ro i din indretning på trods af de stærke farver. Giv kreativiteten frit spil og indret efter din personlighed.