Badeforhæng

Køb dit badeforhæng i flotte farver, med striber eller diskrete mønstre her. Hver variant fås i flere farver. Mange af forhængene passer også til vores badserier, så du kan matche forhænget til tandkruset m.m. og skabe en rød tråd på badeværelset. Alle badeforhæng måler 180 x 200 cm.

Badeforhænget er både æstetisk og funktionelt

Et badeforhæng har først og fremmest et funktionelt formål, men kan i høj grad også bidrage til  indretningen af dit badeværelse. Et badeværelsesforhæng sørger som bekendt for, at vandet holdes inde i brusekabinen, så dit badeværelse ikke bliver oversvømmet af vand, når du er i bad. Men du kan også anvende badeforhænget som en strategisk spiller i indretningen af dit badeværelse.

Med et flot badeforhæng kan du nemlig skabe lige præcis den stil, du ønsker – og det bliver samtidig nemt og enkelt at skabe et nyt udtryk på badeværelset, når du kommer til at trænge til forandring. Du kan blot udskifte dit badeforhæng med et nyt i en anden farve eller stilart. Sørg også for, at dine andre ting på badeværelset som eksempelvis sæbedispensere og håndklæder matcher badeforhænget. På den måde har du hurtigt fået et nyt look på dit badeværelse.

Grå, sorte og hvide badeforhæng skaber et minimalistisk look

Har du det bedst med neutrale toner og en rolig indretning på badeværelset, kan du vælge et badeforhæng, der er gråt, sort eller hvidt. På den måde tiltrækker badeforhænget ikke for meget opmærksomhed. For at holde en minimalistisk tone-i-tone-indretning kan du vælge badeværelsestilbehør og håndklæder holdt i samme farve som badeforhænget, eller du kan supplere det neutrale forhæng med lidt mere farverigt interiør.

Er du til det minimalistiske, kan du fuldende looket ved at gemme badeværelsets småting såsom hårbørste og parfumer væk i små kasser og kurve for at holde en ren og simpel linje uden for mange forstyrrende elementer for øjet.

Badeforhæng i flotte farver – skab et personligt touch på badeværelset

Hvem elsker ikke farver?  Få farverne ind på badeværelset ved at vælge et farverigt badeforhæng og giv dit badeværelse et personligt touch. Det er dog ikke helt uden betydning, hvilken farve du vælger til dit badeforhæng og badeværelse. Farver skaber nemlig forskellige stemninger og fremkalder forskellige følelser. Den grå farve skaber eksempelvis en afslappet atmosfære og giver en rolig stemning. Blå fremkalder en følelse af kreativitet og skaber et sensitivt rum. Sort fremkalder derimod en stemning af styrke og balance. Vigtigst af alt er dog, at det er farve, du selv synes om, og som gør dig i godt humør.  

Lyse farver til det lille badeværelse

Har du begrænset plads på badeværelse, kan det være en god ide at anvende lyse farver og derfor også et lyst eller hvidt badeforhæng. Farvevalget på badeværelset kan nemlig påvirke, hvorvidt rummet føles stort eller småt. Ved at vælge et lyst badeforhæng til det lille badeværelse kan du skabe en følelse og oplevelse af et større rum – og hvis du ønsker farve på badeværelset, kan du vælge et badeforhæng i en enkel og nedtonet farve, som kan gå igen på badeværelset. For mange forskellige farver rundt omkring på badeværelset vil nemlig skabe uro i det samlede billede og få rummet til at virke mindre.