Dækkeservietter - et smukt og praktisk kunstværk
Dækkeservietter er både praktiske og æstetiske. De mange flotte farver, former og materialer fuldender den smukke bordopdækning. Men dækkeservietter beskytter også bordet, så du kan undgå pletter og mærker fra mad og vand. Det er derfor vigtigt at vælge de helt rigtige dækkeservietter, der både beskytter og pynter. Hos Sinnerup tilbyder vi massevis af skønne dækkeservietter i alle farver, former og materialer, så du kan skabe dit helt eget udtryk til anretningen. Så gå på opdagelse i det store univers og find lige præcis dem, der passer godt ind i din stil og ligger smukt på spisebordet
Materialer
Hos Sinnerup tilbyder vi massevis af dækkeservietter fra flere forskellige brands i alverdens materialer. Vi tilbyder filt, gummi, kork, læder, plast og stof. Især vores dækkeservietter i det bæredygtige recycled læder er populært. Recycled læder er et bæredgtigt materiale, som er blevet fremstillet af overskudslæder fra produktion af møbler, tasker og sko. Det overskydende materiale indsamles, hvorefter det gøres til bitte små stykker og til slut presses med naturgummi. Denne fremstilling efterlader unikke og mønstrede strukturer på overfladen, som fremhæver det bæredygtige materiale. Det endelige resultat består af 80 % læder og 20 % naturgummi, som er vandafvisende, slidstærkt og nemt at gøre rent.