Om Sinnerup

100% dansk ejet familievirksomhed

Livsstil, kvalitet og design. Det er hjertet i Sinnerup og har været det siden Poul Sinnerup åbnede sin første butik i Holstebro i 1971. Selvom det er 50 år siden de første forventningsfulde kunder trådte ind i butikken, er konceptet det samme som dengang. Vi vil præsentere dig for det ypperste indenfor livsstil og boligindretning. Vi vil være din inspirerende samarbejdspartner. Du skal komme ned til os når du savner inspiration, er på udkig - eller bare gerne vil hyggesnakke om tidens trends.

Vi har altid tid til dig.

Forelsk dig i et univers af design, møbler og mode

For os er kvalitet den fornemmelse, du har i maven, når du går ud af vores butik. Savnede du vejledning? Virkede personalet fortravlet? Så har vi fejlet. Vi mener det virkelig, når vi siger, at vi er her for dig. Du skal glæde dig til at komme i Sinnerup.
Det skal være en fornøjelse at træde ind over vores dørtrin. For det er her, du bliver præsenteret for tidens mest aktuelle brands, finder gaven til venner, dine børn, partneren - eller måske dig selv :)
Hos Sinnerup skal du kunne blive forelsket og gen-forelsket i hundredvis af smukke designs. Vi forhandler inspiration, fornøjelse og minder. Vores udvalg skal kunne inspirere dig, glæde dine nære og stå som minder om en god aften eller en kærlig tanke for eftertiden.

Overraskende, skarpe priser | Ingen dyre mellemled | Designs i tidens trends

Udover vores brede udvalg af boligtilbehør fra kendte brands, har vi også vores egne mærker.

Furniture by Sinnerup er vores eget mærke. Her sidder vores hold af danske designere og designer vores smukke møbler. De holder til i hjertet af jylland, ved Silkeborg, hvorfra de hverdag arbejder med de nyeste trends, nye designs og lækre materialer. På den måde sikrer vi, at vi konstant skaber og følger tidens trends. Vores designere er især optaget af det nordiske hjem, med alt hvad det indebærer. Den unikke nordiske stil er grundpillen i deres arbejde når det kommer til udformning af nye designs. Når du køber et produkt fra Furniture by Sinnerup, så ved du at det er design i god kvalitet der skaber en helt specielt stemning i dit hjem.

Derudover har vi vores eget livsstils- og designbrand SINNERUP. Hos Sinnerup tilbyder vi vores helt eget eksklusive mærke, der fokuserer på boligtilbehør i høj kvalitet og lækkert design. Sinnerup er et mærke, der afspejler tidens populæreste trends i en funktionel og æstetisk form, der efterlader hjemmet hyggeligt og varmt. Gå på opdagelse i Sinnerup og giv dig selv lov til at nyde.

Du er vores inspirationskilde

Det er et stort ansvar. Det ved vi. Vi ved også, at vi ikke kan løfte det alene - derfor vil vi altid gerne høre din mening. Hvad har du set ude i verden? Er du blevet forelsket i en sofa, et tæppe måske - eller undrer du dig over, at der er noget, vi ikke har i vores sortiment? Så sig det endelig. Vores kunder er vores største kilde til viden og inspiration, så hvis du har noget på hjerte, så har vi tiden til at lytte. Det lover vi.

Indret med Sinnerup

Vi tegner og designer for dig! Det skal være nemt og ligetil at følge tidens trends. Når du indretter med Sinnerup er du sikker på at dit hjem atid præsentere sig fra sin bedste side og følger de trends du ser rundt omkring i verdenen indenfor design, møbler og mode.

Trends indenfor bolig og mode

Venlighed og tid er dog ikke nok til at drive en sund forretning. Vores kunder har krav på fornyelse. Derfor kan du til enhver tid være sikker på, at i Sinnerup bliver du altid mødt af et foranderligt udvalg. Vi skifter og udvider hele tiden vores sortiment efter sæson, trends, farver og mavefornemmelse for udviklingen, for altid at kunne overraske dig med noget nyt.

"Vi" indretter med Sinnerup

Ligesom vores udvalg skal inspirere, skal vores medarbejdere også. Derfor gør vi meget ud af at uddanne vores medarbejdere, så de altid er med på de seneste trends og ved hvad der rør sig. På den måde sikre vi, at vores personale altid kan hjælpe dig og måske udfordre dig lidt. ;)

Denne tilgang til vores kunder er altafgørende for vores succes og det har årene igennem givet pote at fokusere på den mellemmenneskelige relation frem for benhård forretning. Der er en god udvikling i Sinnerup og vi nyder godt af den stærke værdikæde, vi har fået opbygget. Der er ikke langt fra tanke til handling, hvilket giver en spændende og dynamisk hverdag.

Vi har i dag 12 butikker i Danmark samt 2 butikker i Tyskland hvor traditionerne som Poul Sinnerup grundlagde for forretningen fortsat giver os succes.

Vision

Det førende livsstilsmagasin som inspirerer, begejstrer samt tilbyder "value for money" og hermed være den fortrukne leverandør indenfor bolig-, mode- og livsstilsprodukter.

Mission

At skabe et livsstilunivers der tilbyder forbrugerne de nyeste trends indenfor bolig-, mode- og livsstilprodukter - samlet ét sted, til den bedste pris.

Værdier

Passion; at det er passion der driver værket. Passion for at give den ekstraordinære kundeoplevelse.
Ejerskab; at man tager personlig ejerskab i forhold til opgaveløsning, service og resultat.
Engagement; at vi er engagerede i alle forhold.
Ansvar; at vi viser ansvarlighed på alle niveauer.
Fremdrift; at vi søger at forbedre alt hvad der kan forbedres.