Hoptimist

Hoptimisterne blev oprindeligt produceret fra 1968-1974. I 2009 relancerede designer Lotte Steffensen og firmaet Hoptimist de verdenskendte Hoptimister i samråd med sønnen af den oprindelige skaber, Hans Gustav Ehrenreichs.

Hoptimisterne får nyt liv

De oprindelige designs som Hans Gustav Ehrenreichs skabte i 60'erne og 70'erne har siden 2009 fået nyt liv. Hoptimisterne, som oprindeligt så dagens lys på Hans Gustav Ehrenreichs træværksted i Stilling lidt uden for Aarhus, har i de senere år genfundet deres plads blandt de danske designklassikere. Selvom det ikke længere er Ehrenreich-familien der står for produktionen af de glade hoptimister, så er produktionen blevet på dansk jord.

Hoptimister spreder glæde


Som sagt er den omfangsrige produktion blevet på dansk jord. Dette har de nye bagmænd, Lotte og Bo Steffensen, gjort for at forblive tro mod danskheden i hoptimisten. Produktionen foregår dels på egen fabrik og i samarbejde med en række aktivitetscentre. Hos hoptimisterne tror man på at man skal sprede glæde - derfor har Hoptimist også været hovedsponsor for De Danske Hospitals Klovne siden 2011.

Hoptimisterne er ikke blot en udødelig dansk designklassiker - men også en livsfilosofi.