Vis mig dit skrivebord

Mette, Nanna og Charlotte åbner kontordøren og viser dig hverdagen bagom Sinnerup

Mette, Nanna og Charlotte åbner kontordøren og viser dig hverdagen bagom Sinnerup

Jeg hedder Mette og er indkøber hos Sinnerup, hvor jeg er ansvarlig for indkøb af tekstil og brugskunst. Her sammensætter jeg kollektioner, udvikler nye varer og vælger materialer og farver. Derudover sørger jeg også for selve indkøbsdelen med sourcing, prisforhandling og relationsopbygning til leverandøren.På mit skrivebord har jeg altid masser af farver liggende, så jeg kan vælge de helt rigtige farver til vores produkter. Jeg sender Pantone-farver til leverandøren, som derefter indfarver og sender tilbage til godkendelse inden produktion. Her er jeg igang med at tjekke farverne på vores Zig-Zag velourpuder. På mit skrivebord ligger der altid en del varer, som for eksempel dækkeservietter i flet og en håndlavet vase fra Sinnerup. Jeg har også altid vand i en Echo vand-karaffel stående ved mit skrivebord, så jeg har energi og kan koncentrere mig hele dagen.


Jeg hedder Nanna og er SoMe specialist og grafisk medarbejder hos Sinnerup, og det afslører mit skrivebord vist også. Mine vigtigste arbejdsredskaber er nemlig min mobil og bærbar, som jeg flittigt bruger til de sociale medier, og de er derfor altid at finde på mit skrivebord. Min Laney skuldertaske fra Créton i læder er perfekt til at have min 13 tommer bærbare computer i, og den kan jeg derfor heller ikke undvære.
Mine nøgler og kort holder jeg styr på med en Tale pels-nøglering og en Créton Carta kortholder. På mit skrivebord ligger Créton SS19 lookbook, som jeg har været med til at layoute, og under den ligger en Sinnerup blok, som jeg ihærdigt bruger til dagens gøremål. Jeg er allermest kreativ, når jeg lytter til radio, og derfor står en Mini Max højtaler altid på mit bord. På hænderne bærer jeg smykker fra Silke Renée Jewelry og over skuldrene en Enia blazer i skønne forårsfarver fra Créton.
Jeg hedder Charlotte og arbejder som designer hos Sinnerup. Jeg står for at skabe nye møbler, lamper og brugskunst hele året til butikken, og jeg sidder derfor altid koncentreret med min bærbar og laver 3D tegninger på min tegneplade. På mit skrivebord ligger skitser fra en Viol blomst, som jeg har brugt som inspirationskilde i min designproces af Viola-serien. Her har jeg trukket linjerne fra blomstens krone ind i mit design i mit 3D program på min skærm. Jeg arbejder altid meget visuelt, og derfor vil der altid ligge skitser, stikord, tegninger og inspirationsmateriale på mit skrivebord. Mine vigtigste arbejdsredskaber er derfor min tegneblok, blyanter, min computer og tegneplade. Jeg har altid en kop kaffe stående ved min side, som jeg tit drikker fra mit Botanica-krus, som jeg selv har designet. Jeg elsker at have friske blomster stående både privat og på arbejde – derfor har jeg flere vaser stående på mit bord.